Lev

Støt Lev

1/3

Støt som privatperson eller virksomhed. Alle bidrag hjælper med at støtte mennesker med udviklingshandicap.

Hvad er Lev Job?

Lev Job i Lidl

Lev Job (tidl. KLAPjob) er en beskæftigelsesindsats under foreningen Lev, som laver løntilskudsjob til mennesker med udviklingshandicap og andre kognitive udfordringer.

Det vil sige job til mennesker, der for eksempel har autisme, ADHD, spasticitet, epilepsi, muskelsvind eller erhvervet hjerneskade, der gør, at de har behov for støtte til at komme ind på det ordinære arbejdsmarked.

Lev Job er finansieret af SSA-reserven og er derfor gratis for kommuner og øvrige samarbejdspartnere at benytte.

Lev Job har lokale jobkonsulenter i hele landet. Jobkonsulenten tager altid udgangspunkt i kandidatens kompetencer og støttebehov, sådan at der hele tiden er fokus på arbejdet og ikke på handicappet som begrænsning.

Indsats for mange handicapgrupper
Lev Job har kandidater med en bred vifte af kognitive handicap, fordi virksomhedernes tilgang til medarbejderne er ret ensartet. Der tages hensyn og stilles krav. Det gælder uanset om der er tale om mennesker med udviklingshandicap, mennesker med autisme, spasticitet, psykisk sårbare unge eller andre handicap.

For den enkelte kandidat betyder det, at virksomheden og arbejdsfællesskabet bliver et diagnosefrit område, hvor der lægges vægt på deres kompetencer og ikke på deres handicap.

Vil du høre mere om Lev Job?

Her får du overblik over, hvordan Lev Job gennem tiden er blevet finansieret.

KLAPjob I: ”Der er afsat i alt 10,5 mio. kr. i perioden 2009-2011 til projekt KLAP (Kreativ, Langsigtet, Arbejdes-Planlægning) fra Landsforeningen LEV, bl.a. til etablering af 80 praktikpladser på det private arbejdsmarked og 40-50 jobs på det private arbejdsmarked for unge udviklingshæmmede pr. år i et antal regioner.”

KLAPjob II: ”Der er afsat 5.0 mio. kr. i 2011, 5.0 mio. kr. i 2012 og 4.0 mio. kr. i 2013 til gennemførelse af projektet KLAP II – Visualisering af visioner bag lov om uddannelse for unge med særlige behov, som er et initiativ i regi af Landsforeningen LEV. Bevillingen er en videreførelse af udmøntningen af satspuljen fra 2009 til Projekt KLAP (Kreativ, Langsigtet, Arbejdsplanlægning).”

KLAPjob III: ”Der er afsat 10,0 mio. kr. hvert af årene 2014-2017 til projektet KLAP III. Projektet gennemføres i regi af Landsforeningen LEV. Projektet har til formål at skaffe personer med f.eks. udviklingshæmning, autisme, spasticitet og erhvervet hjerneskade ind på arbejdsmarkedet ved brug af erfaringerne fra det tidligere KLAP II projekt.”

KLAPjob IIII: “Partierne er enige om, at der afsættes midler til videreførelse af KLAPjob ved Landsforeningen LEV. Der afsættes i alt 32,4 mio. kr. til initiativet i perioden 2022-2025.”

Dennis i Lev Job i Coop

Om Lev Job | Lev