Samarbejdet mellem jer som forældre og kommunen
Kommunen skal sørge for, at opgaver og tilbud til børn, unge og deres familier udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at de fremmer børnenes og de unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Dette er vigtigt, da det er jer, som familie, der oplever problemerne og udfordringerne tæt på, og jer, der kan bidrage med viden om, hvordan dagligdagen former sig. Uanset hvilke problemer et barn eller en ung og deres familie måtte have, er de en del af en familie, og det er væsentligt at betragte familien som en enhed.
Formålet med at yde støtte til de børn og unge, der har et særligt behov, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes så tidligt og sammenhængende som muligt, så begyndende problemer hos barnet så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde udformes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte families forhold.
Hvad har I ret til?
I januar 2024 trådte Barnets Lov i kraft. Det betyder, at det nu både er Barnets Lov og Lov om social service (Serviceloven), der omfatter den støtte og hjælp som børn med funktionsnedsættelse og deres nærmeste familie kan have brug for. Herunder gennemgår vi de forskellige dele af begge love, som er relevante for jer, som forældre til børn med udviklingshandicap.
Barnets Lov styrker børns rettigheder på en række punkter, og stiller krav om at barnet inddrages i højere grad end tidligere. Børn og unge med funktionsnedsættelser skal inddrages i egen sag, med mindre alder eller andre forhold i afgørende grad taler imod det. Hvis kommunen ikke taler med barnet eller har anden direkte kontakt, skal barnets holdninger eller synspunkter synliggøres på anden vis, fx gennem observationer af barnet eller ved at tale med de voksne omkring et barn.
Kommunen skal foretage en screening i sager, hvor der er viden om eller grund til at antage, at et barn eller en ung har behov for hjælp og støtte efter barnets lov. Når kommunen modtager oplysninger om et barn eller en ung, fx i forbindelse med en ansøgning om støtte, en henvendelse fra barnet eller forældrene eller en underretning, skal kommunen således foretage en vurdering af oplysningernes karakter og tage stilling til, om de giver anledning til at foretage yderligere.
Screeningen kan i den forbindelse føre til, at der ikke foretages yderligere; at der iværksættes visse former for støtte, som ikke kræver nærmere udredning af barnets behov; eller det kan vurderes, at der er behov for at iværksætte en afdækning eller børnefaglig undersøgelse eller opdatere den afdækning eller undersøgelse, der evt. allerede er udarbejdet, samt eventuelt justere i en allerede iværksat indsats.
Kommunens forpligtelser og klagemuligheder
Når en kommune behandler en ansøgning om hjælpe og støtte, er den forpligtet til at behandle ansøgningen efter alle de muligheder, der findes i den sociale lovgivning
Forældre til et barn under 18 år med udviklingshandicap, er part i barnets sag. Forældrene har derfor ret til at lade sig bistå eller repræsentere af andre. Ligeledes har man ret til at få aktindsigt i sagens dokumenter.
Hvis kommunen ikke giver medhold i en ansøgning, har man ret til at få en skriftlig afgørelse. Afgørelsen skal begrundes, og der skal vedlægges en klagevejledning.
Det er vigtigt at overholde klagefristen, der som hovedregel er på fire uger, fra man modtager afslaget, idet klageinstansen ellers vil afvise at behandle klagen. En klage over en afgørelse har som hovedregel ikke opsættende virkning. Det vil sige, at kommunen f.eks. må nedsætte en ydelse, selv om man har klaget over afgørelsen. Man har dog mulighed for at søge kommunen eller klageinstansen om, at afgørelsen tillægges opsættende virkning. Det vil især være relevant i de situationer, hvor en afgørelse medfører konsekvenser for borgeren, som det efterfølgende er svært at rette op på, uanset at en eventuel klagesag giver borgeren medhold.
- punkt1
- punk 12dsfs
Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte eller behandling på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunen undersøge barnets forhold. Undersøgelsen skal anlægge en helhedsbetragtning, der omfatter barnets:
- Udvikling og adfærd - Familieforhold
- Skoleforhold (eller forhold i daginstitution)
- Sundhedsforhold - Fritidsforhold og venskaber
- Andre relevante forhold
Undersøgelsen skal afdække ressourcer og problemer hos barnet, familien og netværket.
Kommunen skal som led i undersøgelsen inddrage de fagfolk, der allerede har viden om barnets og familiens forhold. Omfanget af undersøgelsen må ikke være større, end formålet tilsiger – og skal i øvrigt gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader.
Et barn med udviklingshandicap kræver ofte en større daglig pleje og omsorg end andre børn. Ved at tilbyde aflastning kan kommunen give en familie overskud og energi til bedre at kunne klare hverdagen.
Kommunen kan bevilge aflastning efter tre paragraffer – nemlig barnets lov § 32, servicelovens § 84 jf. § 90 i barnets lov samt barnets lov § 86.
Aflastning (både time- og døgnaflastning), der gives af hensyn til den øvrige familie, f.eks. for at give forældrene tid til eventuelle andre søskende, ydes efter Servicelovens § 84. Er der derimod tale om et behov for aflastning på grund af barnets eller den unges særlige behov for støtte, skal døgnaflastning iværksættes efter Barnets lov §32, hvor der skal være gennemført en forudgående § 20 undersøgelse.
Den tredje mulighed i tilfælde, at de to førnævnte muligheder ikke kan dække behovet for aflastning, er at der ydes støtte til privat ansat hjælp, hvor udgiften er en del af merudgiftsydelsen. I disse situationer vil forældrene være arbejdsgivere.
Det skal konkret vurderes, hvilket omfang aflastningen skal have. Der bør tages hensyn til, hvorvidt der er tale om en enlig forsørger – eller om der er to til at tage sig af barnet, som også bør kunne aflastes på samme tid. Derudover skal der tages hensyn til, om der er søskende, som kan have behov for deres forældres fulde opmærksomhed. Erfaringer peger på, at forældre til meget omsorgskrævende børn mindst bør aflastes en aften om ugen, en weekend om måneden og tre uger om året.
AFLØSNING OG AFLASTNING – Serviceloven §84
Aflastning (både time- og døgnaflastning), der gives af hensyn til den øvrige familie, f.eks. for at give forældrene tid til eventuelle andre søskende, ydes efter Servicelovens § 84. Kommunen er ansvarlig for at yde den konkrete aflastning / afløsning.
